Til forsiden
En institution i Københavns Kommune
www.kk.dk    
kontakt print Login sitemap
Om institutionen

 

Det Maritime Ungdomshus er placeret ved vandkanten, mellem Sundby Sejlforening og Sejlinstitutionen Amager Strand. Adgang til huset sker via indgang til Sundby Sejlforening, Amager Strandvej nr. 15.

 

Det Maritime Ungdomshus er en helt ny institutionsform. Der er ikke faste medlemmer og der betales ikke kontingent af brugerne. Huset er et tilbud til alle børn og unge fra skoler og institutioner i Københavns Kommune i alderen 10-18 år. Det er dog et krav at børnene og de unge kun kan bruge huset og dets faciliteter ifølge med voksne fra skolen/institutionen.Huset indgår som et vigtigt led i lokalområdets  udvikling af idræts- og fritidsfaciliteter, blandt andet sammen med idræts- og kulturhuset "Prismen" og kvarterhuset i Jemtelandsgade. Samtidigt ligger huset som en en integreret del af Amager Strandparks mange maritime tilbud og aktiviteter. 

 

Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning har været bygherre og huset er indrettet med de faciliteter der er nødvendige for en moderne fritidsinstitution. Huset blev åbnet i foråret 2004.

 

  

Huset er tegnet af arkitektfirmaet PLOT og har allerede vundet flere nationale og internationale priser for sit design og sin funktionalitet.


Opdateret 18.1.2008 / af Admin Full Name
Se også
/upload/detmaritimeungdomshus/multirum01.jpg
De fysiske rammer

Institutionen består af 2 bygninger der smelter sammen med det bølgende trædæk. I den ene bygning er der multifunktionsrum, køkken, toiletter, garderobe, kontor og SSF's ungdomsafdeling. I bygningen overfor er der værksteder, laboratorium, baderum, tørreskabe og opbevaring af maritimt udstyr. Der er rig mulighed for at udfolde sig med mange forskellige aktiviteter, både nede på dækket og oppe på tagene af begge bygninger. Under det bølgende dæk er der opbevaring af windsurfere, joller, kajakker og kanoer.

- | Amager Strandvej 13 | 2300 København S | Tlf: 32861501 / 27597727 / 27587727 | Mail: mail@detmaritimeungdomshus.kk.dk